Los tres cangrejos

Flade Jensen fra Fladen Strand, det ligger nær ved grænsen, derfor blev den stakkels mand kaldt for flade Jensen. Flad var hele hans figur, som et fladtrykt lommeur, :: Selve Jensens snude var fladtrykt som en rude :: Fra sin flade fødestavn Jensen drog omsider han drog ind til København hvor han blev kringlevrider. Han købte sig et bageri, et hvor han bagte boller i. :: Kun en fejl de havde at de var alle flade. :: Flade Jensen fandt en viv, en blandt millionen, sørgeligt det blev hans liv for flad var nemlig konen. Hun en broche bar hver dag, for at skelne for fra bag. :: Ak det er en skade når kvinder er så flade. :: Flade Jensens de fik børn far og mor var glade, men da de blev storså var de også flade. De fik faderens figur ud i en sørglig positur. :: Og når de sku bade så man kun det flade.:: Nu er flade Jensen død død af spansk ’fluenza, Ikke mere wienerbrød bager flade Jensen. Men ud på Vester Kirkegård med gyldne guldbogstaver står, :: på en marmorplade: "Her hviler Jensen Flade". ::

En mand på Blegdamsvej havde en cigarbutik Med sine pengesedler han hen i banken gik Og fik for dem en vare så sær og trolddomsfuld En tung og gylden barre, som var af puren guld Alt hvad han havde ejet i denne barre lå De trende tusind sedler han aldrig mere så At guldet er en snarre, derpå han tænkte ej Men vandred med sin barre så glad på Blegdamsvej Al hjerte, fryd og lykke ham sagde brat farvel Thi kun på barren tænkte han kun fra gry til kvæld Den red ham som en mare når i sin seng han lå Så var det kun den barre, som han i drømme så Han havde en trolovet, en mø så tro og huld Men selv sin fagre Hulda han glemte for sit guld Fra hendes øjne klare og blå der faldt et par Små tårer på hans barre, - Farvel oh Valdemar Snart rygtet om hans guld rundt på Blegdamsvejen gik Hver dag der kom en skare af folk i hans butik De købte ej cigarer, i gådegang de gik Og stirred på hans barre med gridsk begærligt blik Af frygt for deres guldtørst han gik og blev nervøs Hver nat han i sin seng bag butikken lå og gøs Hans guld det var i fare derfor et pigtrådshegn Han satte om sin barre hver nat på Blegdamsvejen Han misted sin forstand, end var bægret ikke fuldt Thi trods hans røde guld faldt han om en dag af sult Han faldt i guldets snarre: En morgenstund han lå Med hoved på sin barre afdød fra top til tå. Moralen af min vise er smuk og stemningsfuld Byt aldrig dine sedler for slig en klump af guld Da kan dit liv du spare, thi vid du står som nar Med din forgyldte barre, hvis du en sådan har.

Den Vietnam-krig kan ikke skræmme, vi har jo tryghed og fred herhjemme. en mand kan bli' soldat, før han kan stemme og krigens vilde kraft vil ikke la' sig tæmme vi lever fedt og godt, så vi kan glemme, Og du påstår roligt igen og igen og igen min ven at du ikke tror, den gamle jord står i flammer Tror du virkelig på, at vi har det trygt, mærker du da selv ikke skygge af frygt. skåner bomben dig, i det skjul du har søgt er det aldrig sket, at din sjæl skriger flygt, jeg ser krig og vold og mord på hele vores jord, Men du påstår... Jeg mærker angst, og det så blodet brænder, folk efter folk bli'r bitre fjender. vi står udenfor - vi vasker vores hænder vi hygger os her, mens østens lande brænder, ved vi besked, om hvor krigen ender, Ved vi hvornår vi ser et glimt der blænder Et tryk på en knap og Jorden forbrænder Men du påstår... Tænk på al det had, der er i røde Kina Og vend dit rene blik mod selve Alabama Sydafrika har vi tyrani, apartiheit og tvang og sort slaveri En mor et sted skal miste sin søn Medaljen hun får er krigerens løn Had de kære naboer og be’ en lille bordbøn før Og du påstår roligt igen og igen og igen min ven at du ikke, tror den gamle jord står i flammer ... at du ikke tror, den gamle jord står i flammer

Ja, jeg er født med en bajer i hånden. Sådan havde jeg tænkt mig, at jeg også ville dø. Det varer nok noget, før jeg opgiver ånden. Det skal komme langsomt, af sig selv, pø om pø. Lige netop nu føler jeg mig rask og sund …… Lige fra vuggen jeg suttede på flasken. Jeg var sytten, før jeg fik et bryst i min mund. I en kupe i ekspressen til Køge sidder der en pigelil, og pigen vinder garn. Over for hende der sidder der en herre. Han siger, hun er den tredje, han har set, der er med barn. Gud siger pigen, hvem sir’ jeg er gravid. Rolig sir’ manden, vi når jo nok det hele. Vi er først i Køge om en halv times tid En gammel soldat fik sit ben skudt af i krigen. Så kom han på sygehus et år det stakkels kræ. Efter en tid kom de ind med et målbånd. Så fik han et splinternyt af ægte egetræ. Manden så stolt på sit nye ben og sagde: Av den er mægtig, - det bedste ben jeg ejed’. Får jeg en åreknude, høvler jeg den af. Kæmpe og Bolle var gode gamle venner. Lige fra barnsben men ak en skønne dag skete det triste, som meget ofte hænder: Bolle han rejste sig en tur til USA. Kæmpe han døde af lutter sorg og savn. På gravstenen stod: ”Han kæmped’ til det sidste” Da Bolle hørte dette, købte han et andet navn. Når jeg er død og er puttet ned i graven, så vil jeg ønske mine negle de vil gro. Så vil jeg grave mig en gang under haven, hen til den nærmeste landevejskro. Der vil jeg købe et par baj’re eller to. Så vil jeg grave mig tilbage til graven. Der vil jeg drikke dem i fred og i ro.

Den jurastuderende unge hr. Skovvar flittig og lærte sig lov efter lov,han red paragrafferne selv når han sov,var bange for pi'r og gik aldrig på sjov.Han fik sin eksamen, han fik sig et præ,så ingen kan påstå at Skov var et fæ.Han mødte en enke lidt gammel, men rig,med hende gik så advokaten i krig.:: Han er verdens uheldigste, verdens uheldigste, verdens uheldigste mand. :: Nu' brylluppet fejret og gæsterne gå' t,og Skov ser sig om i det hjem han har få't. Det' fornemt og kostbart og Skov smiler glad, mens den yndige ta'r sig et lunt lille bad. Hun vasker sit ansigt, hun fjerner sin teint, det er li'som skønheden taber terræn.Nu sidder på håndklædets hvide frotte,det skønne, som Skov syn's var dejligt at se. Han er verdens uheldigste ... Hun havde et hår, der var smukt som en drøm, og det tog hun af og hang op på et søm.Hun stod ved et spejl på en fliseklædt væg og raged' med omhu sit stikkende skæg.Og alting blev ordnet og alt lagt på plads, det dejlige smil la' e hun ned i et glas,så la'e hun sin barm i en skuffe og sa'e: Korn, hjælp mig, min ven, og skru træbenet af. Han er verdens uheldigste ... Studer bare jura og borgerlig lov,men studiet af piger gi'r langt mere sjov. Tænk bare på Skov som er rig og berømt, men dybt i sit hjerte må føle sig dømt: som verdens uheldigste ...

I kjole og hvidt som herre - Du bor på d’Angleterre Ryger og drikker værre - Pengene går sin vej Du ryger lang Havanna-cigar - Pyjamas med brede striber du har Men når jeg en tur i tugthuset tar - Så er den wunderbar For så er jeg, ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du For jeg har bredere striber end dig, ser du, ser du, ser du Og så bli’r jeg ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du Så er der slet ingen forskel på dig og så mig, ser du, ser du. Når at du tar’ med banen - Kører du kun på anden Klasse for du er manden - Du tror du kører så flot Jeg tar’ det ganske anderledes let - Jeg køber nemlig aldrig billet Jeg lusker bare ind på et toilet - Ja hokus-pokus nok så let Og der sidder jeg, ser du, ser du, ser du Lisså flot som dig, ser du, ser du, ser du For der står nemlig ”Optaget” på døren til mig, ser du, ser du, ser du Og så bli’r jeg, ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig ser du, ser du, ser du Så er der slet ingen forskel på dig og så mig. Du kør i Cadillac’en - Hver aften tur på Bakken Knejser så flot med nakken - Viser en flot profil Jeg har en meget flottere stil - Når jeg bliver hentet expres med il Og kører gennem byen med et smil - I politiets grønne bil For så kører jeg, ser du, ser du, ser du Lisså flot som dig, ser du, ser du, For jeg har chauffør og uniformeret lakaj, ser du, ser du Og så bli’r jeg, ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du Så er der slet ingen forskel på dig og så mig Du søger fine steder - Nyder af livets glæder Hvorend du dansen træder - På Wivex og d’Angleterre Jeg går i Nyhavn på en cafe - Der sidder jeg fra otte til tre Og drikker med pigebørn på mit knæ - Og kysser så de små fæ Og så bliv’ jeg, ser du, ser du, ser du Lisså fuld som dig, ser du, ser du, For jeg kan også li’ at gå på galaj, ser du, ser du Og så er jeg, ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du Så er der slet ingen forskel på dig og så mig Du kender pir’ i silke - Øjnene står på stilke Lige meget hvor, hvilke - Trækker du med dem ud Men det kan også hænde en nat - At jeg på gaden møder en skat Og så kan du tro, at farmand her tar fat - Med pigebørn den hele nat Og så bliv’ jeg, ser du, ser du, ser du Lisså fræk som dig, ser du, ser du, Kys og kærtegn det får også jeg, ser du, ser du Og så er jeg, ser du, ser du, ser du Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du Så er der slet ingen forskel på dig og så mig, ser du så.

Jeg overvåger ofte mænd og damer I et ganske særligt seremoniel Det er noget, der trives herligt uden reklamer Og fremgangsmåden er individuel Jeg så engang en lille Yoku Hamor Der havde en fed blondine for sig selv Det er helt igennem abstrakt Sådan et flot balanceakt Når man ser det hele sådan lidt fra oven Det er så skønt at jeg bliver ligefrem hellig Og hvis jeg ku’ så ville jeg kigge bort Når pir’ der er som skabt af Botticelli Går te’en og dyrker den specilelle sport Det er som serenaden af Tarcelli Det klinger sødt og kønt men ak så kort Det et sært mysterium Men et spændende studium Nå man ser det hele sådan lidt fra oven Det ligner tit de vildeste tomulter Skønt stemningen er fuld af poesi De bider i hinanden som om de sulter Men det er kun et tegn på sympati Og sjæle skydes ud fra katapulter Og svæver gennem rummet og er fri For en kvinde og en mand Er et eventyrets land Når man ser det hele sådan lidt fra oven Jeg mener kort og godt om hele planen At I har fået en mægtig godt system Så længe der er varme i vulkanen Kan to personer smeltes om til en Jeg meldte mig med fryd som Jens med Fanen Men her er mit personlige problem Det en uopretlig fejl Jeg et fransk alkove-spejl Et, der ser det hele sådan lidt fra oven … et der sådan ser det hele i alkoven

Se jeg på stranden lå en sommernat Og månen den skinnede på min høje hat Og bølgerne de var små, - vinden den var løj Se sagte jeg spilled på min mumlegøj Se jeg kan spille så hver torsk og sild De bliver i dåsen ganske ellevild Men pludselig fra toppen af en blæretang Da lød der op til mig en yndig havfruesang Du lir’li fisker, du lir’li fisker Kom ned på havets bund til mig, for jeg vil elske lidt med dig Du lir’li fisker, du lir’li fisker Kom ned på havets bund, dig elsker dig. Se straks jeg på hoved ud i havet hop Og hale det fik jeg på min underkrop Og sammen steg vi ned til hendes havfrueslot Ak ja der var vådt, men der var også temmelig godt Og vi holdt bryllup under fuld musik Ja hundrede unger vi om året fik Ak hoved det var mit men det var moderens svans Daglig dansed hun for mig sin havfruedans Du lir’li fisker, du lir’li fisker Kom ned til havets bund til mig, for jeg vil køre bil med dig Du lir’li fisker, du lir’li fisker Kom ned til havets bund, dig dyrker jeg Se tiden den rinder jo og årene går Ja der gik fire, der gik fjorten år Ak jeg blev led af hummerne og rejerne Ja jeg længtes sgu efter bøfferne og bajerne Så en oktobernat jeg bort mig sneg Og sagte jeg op til overfladen steg Men da jeg ud af halen ind på stranden hop Da lød der op til mig med dybt erotisk suk Du lir’li fisker, du lir’li fisker Det er de våde fiskers leg, så hvorfor render du fra mig Du lir’li fisker, du lir’li fisker Af sorg jeg kaster mig i gabet på en haj – Karl Baj

Jeg er spillemand jeg skal spille til gravøl og til dans I sol, under skyer eller månens skære glans Jeg vil aldrig høre råd og jeg vil spille som jeg vil Jeg spiller for at glemme, at jeg selv er til. Jeg vil ikke tærske rug og jeg vil ikke skære siv For den hånd, som buen føres i må ikke blive stiv I må ikke skælde ud eller kalde mig for lad Når jeg stundom hellere sulter end jeg spiller for mad Jeg vil ikke grave jorden, jeg vil ikke hugge ved Jeg vil drømme under træerne, til solen er gået ned Og i aftenens røde brand vil jeg ta’ fat med min fiol Og spille til hvert øje lyser hedt som kvældens sol Jeg skal spille, når I graver ned i jord Jeg skal spille hele sorgen i en vise uden ord Og det svære som er døden og som mildnes under sang Det skal strømme som en brusende sorg fra min streng Jeg skal følge gennem engene i høstens høje nat Og i røg fra tusind miler skal jeg synge som besat Og når natten bølger begsort over skove stjerners skum Min bas skal råbe dybt ind i menneskesjælens rum Tre sorgens strenge har jeg, den fjerde er gået af Den brast i en skælven på den bedste vens grav Men lige indtil døden vil jeg følge jer med sang Jeg skal dø og jeg skal spille til opstandelsen engang

Ali bali, ali bali bi luk nu dine øjne i. Vi går aldrig mere forbi det store stygge Storkespringvand. Byens stemning er så hjertevarm men på Strøget er der larm No'en får tæsk af lovens lange arm ved det store stygge Storkespringvand. Ali bali, ali bali bi .. Dreng' og pier med cowbowbukse-lår bare tær og Beatles-hår samles flokkevis på Ama'rtorv ved det store stygge Storkespringvand. Ali bali, ali bali bi … Folk forargres, pladsen burde ryd's det' for groft det skuø forbyd's der er en del, der si'r de burde skydes ved det store stygge Storkespringvand. Ali bali, ali bali bi … Al den pænhed er som klorofrom kedsomheden er enorm men protesten ender som en storm, i det store stygge Storkespringvand. Ali bali, ali bali bi luk dit sæveøje i. det fik du fordi vi gik forbu det store stygge Storkespringvand. Ali bali, ali bali bi …

Suliram ram suli suli ram ram ram Se et skib står indad mod land Skibet kommer fra et fjernt og fremmed sted Går i havn og har dine drømme med Suliram ram suli suli ram ram ram Se en fugl, flyver så langt Over hav og lande til sit redested Slår sig ned og har dine drømme med Suliram ram suli suli ram ram ram Se en stjerne der i det blå Bliver det mørkt, kan stjernen altid finde dig Og dens lys viser dine drømme vej Suliram ram suli suli ram ram ram Sov nu ind og drøm hvad du vil Om et skib, en fulg og nattens stjerneskær Flyv med drømmen, jeg venter på dig her Suliram ram suli suli ram ram ram Der er sol, når du vågner op Til en dag med fuglesang og dejligt vejr Sov nu ind, jeg venter på dig her Suliram ram suli suli ram ram ram