Musik der bar' ka! | Los tres cangrejos

Flade Jensen

Flade Jensen fra Fladen Strand,
det ligger nær ved grænsen,
derfor blev den stakkels mand
kaldt for flade Jensen.
Flad var hele hans figur,
som et fladtrykt lommeur,
:: Selve Jensens snude
var fladtrykt som en rude ::

Fra sin flade fødestavn
Jensen drog omsider
han drog ind til København
hvor han blev kringlevrider.
Han købte sig et bageri,
et hvor han bagte boller i.
:: Kun en fejl de havde
at de var alle flade. ::

Flade Jensen fandt en viv,
en blandt millionen,
sørgeligt det blev hans liv
for flad var nemlig konen.
Hun en broche bar hver dag,
for at skelne for fra bag.
:: Ak det er en skade
når kvinder er så flade. ::

Flade Jensens de fik børn
far og mor var glade,
men da de blev stor
så var de også flade.
De fik faderens figur
ud i en sørglig positur.
:: Og når de sku bade
så man kun det flade.::

Nu er flade Jensen død
død af spansk ’fluenza,
Ikke mere wienerbrød
bager flade Jensen.
Men ud på Vester Kirkegård
med gyldne guldbogstaver står,
:: på en marmorplade:
"Her hviler Jensen Flade". ::

Guldbarren

En mand på Blegdamsvej havde en cigarbutik

Med sine pengesedler han hen i banken gik

Og fik for dem en vare så sær og trolddomsfuld

En tung og gylden barre, som var af puren guld

Alt hvad han havde ejet i denne barre lå

De trende tusind sedler han aldrig mere så

At guldet er en snarre, derpå han tænkte ej

Men vandred med sin barre så glad på Blegdamsvej

Al hjerte, fryd og lykke ham sagde brat farvel

Thi kun på barren tænkte han kun fra gry til kvæld

Den red ham som en mare når i sin seng han lå

Så var det kun den barre, som han i drømme så

Han havde en trolovet, en mø så tro og huld

Men selv sin fagre Hulda han glemte for sit guld

Fra hendes øjne klare og blå der faldt et par

Små tårer på hans barre, - Farvel oh Valdemar

Snart rygtet om hans guld rundt på Blegdamsvejen gik

Hver dag der kom en skare af folk i hans butik

De købte ej cigarer, i gådegang de gik

Og stirred på hans barre med gridsk begærligt blik

Af frygt for deres guldtørst han gik og blev nervøs

Hver nat han i sin seng bag butikken lå og gøs

Hans guld det var i fare derfor et pigtrådshegn

Han satte om sin barre hver nat på Blegdamsvejen

Han misted sin forstand, end var bægret ikke fuldt

Thi trods hans røde guld faldt han om en dag af sult

Han faldt i guldets snarre: En morgenstund han lå

Med hoved på sin barre afdød fra top til tå.

Moralen af min vise er smuk og stemningsfuld

Byt aldrig dine sedler for slig en klump af guld

Da kan dit liv du spare, thi vid du står som nar

Med din forgyldte barre, hvis du en sådan har.

Jorden i flammer

Den Vietnam-krig kan ikke skræmme,

vi har jo tryghed og fred herhjemme.

en mand kan bli' soldat, før han kan stemme

og krigens vilde kraft vil ikke la' sig tæmme

vi lever fedt og godt, så vi kan glemme,

Og du påstår roligt igen og igen og igen min ven

at du ikke tror, den gamle jord står i flammer

Tror du virkelig på, at vi har det trygt,

mærker du da selv ikke skygge af frygt.

skåner bomben dig, i det skjul du har søgt

er det aldrig sket, at din sjæl skriger flygt,

jeg ser krig og vold og mord på hele vores jord,

Men du påstår...

Jeg mærker angst, og det så blodet brænder,

folk efter folk bli'r bitre fjender.

vi står udenfor - vi vasker vores hænder

vi hygger os her, mens østens lande brænder,

ved vi besked, om hvor krigen ender,

Ved vi hvornår vi ser et glimt der blænder

Et tryk på en knap og Jorden forbrænder

Men du påstår...

Tænk på al det had, der er i røde Kina

Og vend dit rene blik mod selve Alabama

Sydafrika har vi tyrani,

apartiheit og tvang og sort slaveri

En mor et sted skal miste sin søn

Medaljen hun får er krigerens løn

Had de kære naboer og be’ en lille bordbøn før

Og du påstår roligt igen og igen og igen min ven

at du ikke, tror den gamle jord står i flammer

... at du ikke tror, den gamle jord står i flammer

Kæmpe og Bolle

Ja, jeg er født med en bajer i hånden.

Sådan havde jeg tænkt mig, at jeg også ville dø.

Det varer nok noget, før jeg opgiver ånden.

Det skal komme langsomt, af sig selv, pø om pø.

Lige netop nu føler jeg mig rask og sund ……

Lige fra vuggen jeg suttede på flasken.

Jeg var sytten, før jeg fik et bryst i min mund.

I en kupe i ekspressen til Køge

sidder der en pigelil, og pigen vinder garn.

Over for hende der sidder der en herre.

Han siger, hun er den tredje, han har set, der er med barn.

Gud siger pigen, hvem sir’ jeg er gravid.

Rolig sir’ manden, vi når jo nok det hele.

Vi er først i Køge om en halv times tid

En gammel soldat fik sit ben skudt af i krigen.

Så kom han på sygehus et år det stakkels kræ.

Efter en tid kom de ind med et målbånd.

Så fik han et splinternyt af ægte egetræ.

Manden så stolt på sit nye ben og sagde:

Av den er mægtig, - det bedste ben jeg ejed’.

Får jeg en åreknude, høvler jeg den af.

Kæmpe og Bolle var gode gamle venner.

Lige fra barnsben men ak en skønne dag

skete det triste, som meget ofte hænder:

Bolle han rejste sig en tur til USA.

Kæmpe han døde af lutter sorg og savn.

På gravstenen stod: ”Han kæmped’ til det sidste”

Da Bolle hørte dette, købte han et andet navn.

Når jeg er død og er puttet ned i graven,

så vil jeg ønske mine negle de vil gro.

Så vil jeg grave mig en gang under haven,

hen til den nærmeste landevejskro.

Der vil jeg købe et par baj’re eller to.

Så vil jeg grave mig tilbage til graven.

Der vil jeg drikke dem i fred og i ro.

Verdens uheldigste mand

Den jurastuderende unge hr. Skov
var flittig og lærte sig lov efter lov,
han red paragrafferne selv når han sov,
var bange for pi'r og gik aldrig på sjov.
Han fik sin eksamen, han fik sig et præ,
så ingen kan påstå at Skov var et fæ.
Han mødte en enke lidt gammel, men rig,
med hende gik så advokaten i krig.
:: Han er verdens uheldigste,

verdens uheldigste,

verdens uheldigste mand. ::

Nu' brylluppet fejret og gæsterne gå' t,
og Skov ser sig om i det hjem han har få't.
Det' fornemt og kostbart og Skov smiler glad,
mens den yndige ta'r sig et lunt lille bad.
Hun vasker sit ansigt, hun fjerner sin teint,
det er li'som skønheden taber terræn.
Nu sidder på håndklædets hvide frotte,
det skønne, som Skov syn's var dejligt at se.
Han er verdens uheldigste ...

Hun havde et hår, der var smukt som en drøm,
og det tog hun af og hang op på et søm.
Hun stod ved et spejl på en fliseklædt væg
og raged' med omhu sit stikkende skæg.
Og alting blev ordnet og alt lagt på plads,
det dejlige smil la' e hun ned i et glas,
så la'e hun sin barm i en skuffe og sa'e:
Korn, hjælp mig, min ven, og skru træbenet af.
Han er verdens uheldigste ...

Studer bare jura og borgerlig lov,
men studiet af piger gi'r langt mere sjov.
Tænk bare på Skov som er rig og berømt,
men dybt i sit hjerte må føle sig dømt:
som verdens uheldigste ...

Ser du, ser du

I kjole og hvidt som herre - Du bor på d’Angleterre

Ryger og drikker værre - Pengene går sin vej

Du ryger lang Havanna-cigar - Pyjamas med brede striber du har

Men når jeg en tur i tugthuset tar - Så er den wunderbar

For så er jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du

For jeg har bredere striber end dig, ser du, ser du, ser du

Og så bli’r jeg ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du

Så er der slet ingen forskel på dig og så mig, ser du, ser du.

Når at du tar’ med banen - Kører du kun på anden

Klasse for du er manden - Du tror du kører så flot

Jeg tar’ det ganske anderledes let - Jeg køber nemlig aldrig billet

Jeg lusker bare ind på et toilet - Ja hokus-pokus nok så let

Og der sidder jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså flot som dig, ser du, ser du, ser du

For der står nemlig ”Optaget” på døren til mig, ser du, ser du, ser du

Og så bli’r jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig ser du, ser du, ser du

Så er der slet ingen forskel på dig og så mig.

Du kør i Cadillac’en - Hver aften tur på Bakken

Knejser så flot med nakken - Viser en flot profil

Jeg har en meget flottere stil - Når jeg bliver hentet expres med il

Og kører gennem byen med et smil - I politiets grønne bil

For så kører jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså flot som dig, ser du, ser du,

For jeg har chauffør og uniformeret lakaj, ser du, ser du

Og så bli’r jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du

Så er der slet ingen forskel på dig og så mig

Du søger fine steder - Nyder af livets glæder

Hvorend du dansen træder - På Wivex og d’Angleterre

Jeg går i Nyhavn på en cafe - Der sidder jeg fra otte til tre

Og drikker med pigebørn på mit knæ - Og kysser så de små fæ

Og så bliv’ jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså fuld som dig, ser du, ser du,

For jeg kan også li’ at gå på galaj, ser du, ser du

Og så er jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du

Så er der slet ingen forskel på dig og så mig

Du kender pir’ i silke - Øjnene står på stilke

Lige meget hvor, hvilke - Trækker du med dem ud

Men det kan også hænde en nat - At jeg på gaden møder en skat

Og så kan du tro, at farmand her tar fat - Med pigebørn den hele nat

Og så bliv’ jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså fræk som dig, ser du, ser du,

Kys og kærtegn det får også jeg, ser du, ser du

Og så er jeg, ser du, ser du, ser du

Lisså go’ som dig, ser du, ser du, ser du

Så er der slet ingen forskel på dig og så mig, ser du så.

Alkoven

Jeg overvåger ofte mænd og damer

I et ganske særligt seremoniel

Det er noget, der trives herligt uden reklamer

Og fremgangsmåden er individuel

Jeg så engang en lille Yoku Hamor

Der havde en fed blondine for sig selv

Det er helt igennem abstrakt

Sådan et flot balanceakt

Når man ser det hele sådan lidt fra oven

Det er så skønt at jeg bliver ligefrem hellig

Og hvis jeg ku’ så ville jeg kigge bort

Når pir’ der er som skabt af Botticelli

Går te’en og dyrker den specilelle sport

Det er som serenaden af Tarcelli

Det klinger sødt og kønt men ak så kort

Det et sært mysterium

Men et spændende studium

Nå man ser det hele sådan lidt fra oven

Det ligner tit de vildeste tomulter

Skønt stemningen er fuld af poesi

De bider i hinanden som om de sulter

Men det er kun et tegn på sympati

Og sjæle skydes ud fra katapulter

Og svæver gennem rummet og er fri

For en kvinde og en mand

Er et eventyrets land

Når man ser det hele sådan lidt fra oven

Jeg mener kort og godt om hele planen

At I har fået en mægtig godt system

Så længe der er varme i vulkanen

Kan to personer smeltes om til en

Jeg meldte mig med fryd som Jens med Fanen

Men her er mit personlige problem

Det en uopretlig fejl

Jeg et fransk alkove-spejl

Et, der ser det hele sådan lidt fra oven

… et der sådan ser det hele i alkoven

Du lir'li fisker

Se jeg på stranden lå en sommernat

Og månen den skinnede på min høje hat

Og bølgerne de var små, - vinden den var løj

Se sagte jeg spilled på min mumlegøj

Se jeg kan spille så hver torsk og sild

De bliver i dåsen ganske ellevild

Men pludselig fra toppen af en blæretang

Da lød der op til mig en yndig havfruesang

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Kom ned på havets bund til mig, for jeg vil elske lidt med dig

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Kom ned på havets bund, dig elsker dig.

Se straks jeg på hoved ud i havet hop

Og hale det fik jeg på min underkrop

Og sammen steg vi ned til hendes havfrueslot

Ak ja der var vådt, men der var også temmelig godt

Og vi holdt bryllup under fuld musik

Ja hundrede unger vi om året fik

Ak hoved det var mit men det var moderens svans

Daglig dansed hun for mig sin havfruedans

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Kom ned til havets bund til mig, for jeg vil køre bil med dig

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Kom ned til havets bund, dig dyrker jeg

Se tiden den rinder jo og årene går

Ja der gik fire, der gik fjorten år

Ak jeg blev led af hummerne og rejerne

Ja jeg længtes sgu efter bøfferne og bajerne

Så en oktobernat jeg bort mig sneg

Og sagte jeg op til overfladen steg

Men da jeg ud af halen ind på stranden hop

Da lød der op til mig med dybt erotisk suk

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Det er de våde fiskers leg, så hvorfor render du fra mig

Du lir’li fisker, du lir’li fisker

Af sorg jeg kaster mig i gabet på en haj – Karl Baj

Spillemand

Jeg er spillemand jeg skal spille til gravøl og til dans

I sol, under skyer eller månens skære glans

Jeg vil aldrig høre råd og jeg vil spille som jeg vil

Jeg spiller for at glemme, at jeg selv er til.

Jeg vil ikke tærske rug og jeg vil ikke skære siv

For den hånd, som buen føres i må ikke blive stiv

I må ikke skælde ud eller kalde mig for lad

Når jeg stundom hellere sulter end jeg spiller for mad

Jeg vil ikke grave jorden, jeg vil ikke hugge ved

Jeg vil drømme under træerne, til solen er gået ned

Og i aftenens røde brand vil jeg ta’ fat med min fiol

Og spille til hvert øje lyser hedt som kvældens sol

Jeg skal spille, når I graver ned i jord

Jeg skal spille hele sorgen i en vise uden ord

Og det svære som er døden og som mildnes under sang

Det skal strømme som en brusende sorg fra min streng

Jeg skal følge gennem engene i høstens høje nat

Og i røg fra tusind miler skal jeg synge som besat

Og når natten bølger begsort over skove stjerners skum

Min bas skal råbe dybt ind i menneskesjælens rum

Tre sorgens strenge har jeg, den fjerde er gået af

Den brast i en skælven på den bedste vens grav

Men lige indtil døden vil jeg følge jer med sang

Jeg skal dø og jeg skal spille til opstandelsen engang

Storkespringvandet

Ali bali, ali bali bi
luk nu dine øjne i.
Vi går aldrig mere forbi
det store stygge Storkespringvand.

Byens stemning er så hjertevarm
men på Strøget er der larm
No'en får tæsk af lovens lange arm
ved det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi ..

Dreng' og pier med cowbowbukse-lår
bare tær og Beatles-hår
samles flokkevis på Ama'rtorv
ved det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi …

Folk forargres, pladsen burde ryd's
det' for groft det skuø forbyd's
der er en del, der si'r de burde skydes
ved det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi …

Al den pænhed er som klorofrom
kedsomheden er enorm
men protesten ender som en storm,
i det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi
luk dit sæveøje i.
det fik du fordi vi gik forbu
det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi …

Suliram